Om Os
Hvem er AG?
AG Gulvservice og AG Gulvservice Sportsgulve er 2 separate virksomheder, med samme ejerskab. Firmaet hed tidligere blot AG Gulvservice, men for at kunne optimere virksomheden, blev virksomheden delt op i 2 separate virksomheder.
Vi er et specialiseret gulvfirma, der tilbyder gulvløsninger inden for alle former for gulvarbejde. Vi råder i dag over branchens mest effektive maskiner, som vi ved hjælp af en omfattende viden og stor ekspertise selv har udviklet og designet.
Derudover har vi kunnet tiltrække branchens bedste gulvspecialister til at udføre alle typer opgaver inden for vores fag, så vi kan levere de bedste gulvløsninger med flotte, plane trægulve, der er dejlige at bevæge og opholde sig på. Med vores lange erfaring med gulvarbejde, er vi en virksomhed, der har stolte traditioner inden for godt og veludført håndværk, og hver eneste gulvmand har gulvservice i blodet.
Vi har altid konstant fulgt med tiden inden for alle former for gulvbehansling. På den måde kan vi give dig den bedste rådgivning.
Vi udfører alle former for behandling af gulve, og har du brug for at trægulvet skal have nyt liv, så kan vi på effektiv vis afslibe og lakere gulvet, så det inden for kort tid fremstår som helt nyt igen.
Hos AG er arbejdsmiljøet vigtigt, og vores medarbejdere skal have gode rammer i hverdagen. Vi har modtaget Arbejdstilsynets grønne smiley, der gives til firmaer med et godt arbejdsmiljø.
Med over 85 års erfaring inden for alle former for gulvbehandling har AG en bred vifte af kompetencer. Vi kan dermed afhjælpe enhver form for slitage og skader på et hvilket som helst trægulv.
Vores primære kompetencer inden for gulvservice ses nedenfor:
AG Gulvservice er et solidt familieforetagende, der har en samlet erfaring på over 85 år. I 1938 startede Niels Johannes Augustinus Pedersen virksomheden op i et kælderlokale. Dengang hed firmaet Amerikansk gulvafhøvling
Der er sket meget siden dengang, hvor han var den eneste gulvmand i firmaet. Høvlen og knofedtet er i dag erstattet med effektive og langt mere tekniske maskiner, hvoraf mange er specieldesignet i firmaet.
I 1968 kom svigersønnen Gert Almskou ind i forretningen. Firmaet voksede støt og begyndte at tage flere og mere spændende opgaver ind; blandt andet renovering af halgulve.
I 1989 blev firmaets lokaler for trange, og AG Gulvservice flyttede til lokaler i Helsingforsgade 23, og kort efter blev 3. generation medejere af firmaet
AG Gulvservice råder idag over det mest moderne gulvbehandlingsudstyr, som fx tæller specialmaskiner til afslibning og baneopstregning i idrætshaller.
AG Gulvservice er i dag opdelt i 2 firmaer, en boligafdeling som tager sig af kunder i Århus og omegn og en sportsafdeling som tager sig af sportshaller i hele Danmark. Begge firmaer har til huse på Stokagervej 6 D i Risskov og drives i dag af Lars Almskou.
Vores speciale er stadig som i 1938 at give selv det hårest trængte trægulv en kærlig og ærlig behandling. Vi er din garanti for et godt og solidt udført arbejde.
Vi glæder os til at give dit trægulv nyt liv.
Gulvafslibning
Vores maskiner til afslibning af trægulve har alle påmonteret en kraftig støvsuger, der opsuger tæt på alt det træstøv, som opstår når vores medarbejdere foretager afslibingen. Når gulvafslibningen er tilendebragt, fjerner vi alt værktøj, redskaber og andet udstyr fra rummet. Derefter udfører vi en grundig støvsugning, der går helt i bund, således at de sidste rester af eventuelt støv bliver helt fjernet. Dermed er rummet helt fri for støv, inden efterbehandlingen sættes i gang.
Lakering
Lakering anvendes ofte på parketgulve, men det er også velegnet til plankegulve. Lakker fås i dag kun som vandbaserede, men er mindst lige så stærke, som de gamle syrehærdende lakker. Det betyder desuden, at man undgår den gullige glød i træet efter endt lakering. Der kan vælges mellem 1-kombonent eller 2-kombonent lak, samt en hvidtonet lak. Alle med stærke egenskaber.
Oliering
Ønsker du i stedet en oliering, får du også et gulv, der er let at vedligeholde. Gulvet får et varmt blødt skær, og her kan du vælge mellem neutral olie og hvid olie. Ved en oliering skal du påregne at vedligeholde dit gulv en til to gange årligt.
Lud- og sæbebehandling
Ved en ludbehandling fremstår dit trægulv meget naturligt. Ludbehandling anvender vi ofte på plankegulve. Efter vores gulvbehandling kan du selv vedligeholde dit gulv med sæbespåner. Bruger du hvid sæbe, kan du opnå et lysere trægulv.
Valg af efterbehandlingsprodukt
Såfremt du ønsker det, hjælper vi dig naturligvis med at vælge præcis den type efterbehandling, der passer bedst til dit trægulv. AG Gulvservice bruger blandt andet lak fra Junckers, der er verdenskendt for deres høje kvalitet.